Romancen fortsætter blandt to af kollektivets beboere, der har sovet sammen for anden nat i træk og vælger at tage på dates. Imens tager de andre beboere på en hyggelig sightseeingtur guidet af kollektivets største københavner, der muligvis ikke har styr på alle fakta omkring hovedstaden men til gengæld er helt opdateret på sladderen i kollektivet. Senere tager jyderne revanche og afslører en hemmelig plan, de har arbejdet på hele aftenen, som virkelig får de andre på udebane.